Sundhedsfaglig rådgivning
Det er i dag bredt anerkendt, at der ikke alene leveres socialfaglige indsatser på de sociale botilbud, men også sundhedsindsatser. Sundhedsindsatser i form af fx medicinhåndtering, medicinpædagogik og behandling for ex. mave-tarmproblemer og smertelindring er ofte daglige opgaver på mange tilbud.
Vi er eksperter i at kunne rådgive botilbud i håndtering af sundhedsindsatser, og kan levere sundhedsfaglige rådgivning fra opstart af et tilbud, til forståelse og omsætning af rammekrav og lovgivning samt kompetenceløft i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation.
Vi har specialiseret os i Sundhedslovgivning og krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket netop er grundlag for den konkrete sundhedsfaglige indsats og drift på tilbuddene.
Styrelsen for Patientsikkerhed stiller store krav til det sundhedsfaglige arbejde, og tilsynsbesøg kan ofte give udfordringer for sociale tilbud. Mange bliver overrasket over de omfattende krav, som skal indfries. Involveres vi derfor tidligt i arbejdet med jeres sundhedsfaglige indsatser, kan vores rådgivning ofte understøtte en positiv tilsynsrapport.
En stor del af vores rådgivning består i målrettet ekspertrådgivning i forhold til efterlevelse af krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi er eksperter i håndtering af påbud og andre skærpede omstændigheder af betydning for patientsikkerheden. Et påbud er en juridisk sanktion, der pålægger tilbuddet at opfylde visse patientsikkerhedsmæssige krav, og kan først ophæves, når det kan dokumenteres, at de krav, der er stillet, er opfyldt. Vores sundhedsfaglige rådgivning kan som oftest hjælpe jer godt og styrket gennem denne proces.
Hos TRAP Consulting leverer vi en række sundhedsfaglige ydelser, der kan understøtte og udvikle, at I som organisation får den mest effektfulde samt højeste kvalitet i såvel jeres ledelse som de borgerrettede indsatser, jeres medarbejdere yder. Vi skræddersyer selvfølgelig et konkret tilbud målrettet jeres sundhedsindsats.
Læs mere om vores sundhedsfaglige basisydelser:
Basispakke 1
”Opstart af tilbud – Registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed og udarbejdelse af instrukser”
Basispakke 4
”Sundhedsfaglig kvalitet og udvikling – Undervisning”